Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Jurist kritiserer sygedagpengereglerne: - Hvorfor skal syge passe ned i en kasse?

14-09-2023
Sygedagpengereglerne bør forsimples, så syge borgere ikke behøver at passe ned i en kasse for at kunne få forlænget sygedagpengeperioden. Det mener jurist og rådgiver Louise Schelde Frederiksen.

Louise Schelde Frederiksen, jurist og stifter af Human Rise. Privatfoto.

- Jeg har aldrig hørt en læge sige, at man kan sætte tid på kræft eller andre sygdomme.

Sådan siger Louise Schelde Frederiksen. Hun er jurist og stifter af den velgørende organisation Human Rise, som giver juridisk bistand til syge borgere, der er kommet i klemme i det kommunale system.

Stormøde om sygedagpengereglerne

Fredag 15. september inviterer beskæftigelsesministeren arbejdsmarkedets parter og patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse til et stormøde om sygedagpengereglerne. I regeringsgrundlaget står der, at "regeringen har som klart sigte at se nærmere på de problematikker med borgere, der kommer i klemme."

Reglerne kan forenkles
Syge borgere kan som hovedregel få udbetalt sygedagpenge i 22 uger, før kommunen skal vurdere, om borgeren passer ned i en af de syv forlængelsesbestemmelser.

Hvis det ikke er tilfældet, får man frataget sine sygedagpenge, forklarer juristen, der ønsker, at 22-ugersreglen helt bliver fjernet.

- Det er grundlæggende mærkeligt, at man i sygedagpengeloven har fastsat en grænse på 22 uger, for der er ikke nogen god faglig begrundelse for grænsen. Det er udelukkende en politisk beslutning. Hvorfor skal man overhovedet passe ind i en kasse, når man er syg? spørger hun og foreslår en forsimpling af reglerne.

- Jeg mener, det ville være oplagt at vedtage, at borgeren kunne få sygedagpenge, så længe at den praktiserende eller behandlende læge vurderer, at borgeren er for syg til at arbejde.

Sådan er reglerne

Man kan få udbetalt sygedagpenge i 22 uger
Som hovedregel kan sygemeldte få udbetalt sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder regnet fra den første fraværsdag.

Forlængelse af sygedagpenge
Senest når kommunen har udbetalt sygedagpenge i 22 uger, skal den vurdere, om den sygemeldte er omfattet af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven.

Mange kræftpatienter har et syge- og behandlingsforløb, som er længere end 22 uger. Særligt to af forlængelsesreglerne er relevante for kræftpatienter og andre alvorligt syge. Det drejer sig om: 

  • § 27, stk. 1, nr. 3 – under lægebehandling med udsigt til genoptagelse af arbejdet 
  • § 27, stk. 1, nr. 5 – livstruende alvorlig sygdom

Uhelbredeligt syge i jobafklaring
Human Rise har i halvandet år hjulpet sygdomsramte og modtaget mere end 1.000 anmodninger om hjælp fra syge borgere, der har brug for juridisk bistand til at navigere i det kommunale system. En af dem er 44-årige Pia Rosgaard Find, der modtager livsforlængende behandling for sin uhelbredelige kræftsygdom. 

I Pias journal skriver lægerne, at hun har ”aktuelt livstruende, alvorlig sygdom uden mulighed for helbredelse.” Alligevel konkluderede jobcenteret, at der var ”væsentlige forbedringer i hendes helbred” og at der var ”behov for afklaring af hendes arbejdsevne.”

Kommunens beslutning blev i 2022 omstødt af en afgørelse i Ankestyrelsen, der konkluderede, at kommunen havde sagsbehandlet i strid med sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5 om forlængelse for sygemeldte med ”livstruende og alvorlig sygdom.”

Men sager som disse bør ifølge Louise Schelde Frederiksen ikke alene fejes til side som fejlagtig sagsbehandling, men snarere ses som et bevis på, at sygedagpengereglerne ikke virker efter hensigten.

- Når sådan nogle fejl kan ske, og sker så ofte, som de gør, bekræfter det bare mig i, at forlængelsesreglerne burde afskaffes. Og hvorfor skal sagsbehandlerne overhovedet sidde og fortolke de lægefaglige vurderinger?

Læs historien: Uhelbredeligt syge Pia blev tvunget i jobafklaring

Pia Rosgaard Find modtager livsforlængende behandling for sin uhelbredelige kræftsygdom. Men kommunen var ikke enig i lægernes vurdering og mente, at der var væsentlige forbedringer i Pias helbred og behov for en afklaring af hendes arbejdsevne.

Læs hele hendes historie her: 

Uhelbredeligt syge Pia blev tvunget i jobafklaring

Sundhedskommunikation fører til fejl
Det er kommunernes ansvar at belyse borgernes sundhedstilstand og indhente de relevante lægefaglige vurderinger, når der f.eks. skal tages stilling til en forlængelse af sygedagpenge.  

Men når sagsbehandlerne skal tolke patientjournaler eller statusattester, går det ofte galt, mener Louise Schelde Frederiksen.

- Hvis lægen ikke har formuleret sig helt præcist, så det lige nøjagtigt behager den enkelte kommune, går det ud over borgerne, der risikerer at få frataget sygedagpengene. Der opstår en masse fejl og misforståelser, og i stedet for at spørge lægerne, når tvivlen opstår, tolkes der i stedet efter forgodtbefindende og efter, hvad der er bedst for kommunekassen. Og det er ofte at standse udbetalingen af sygedagpenge, siger hun.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler
  • At forlængelsesbestemmelserne fortolkes mere rummeligt og efter hensigten med lovgivningen – f.eks. ved at præcisere lovgivningen eller ændre vejledningen, så lovgivningen ikke fortolkes for stramt
  • At der foretages en helhedsvurdering af den sygemeldtes situation, og at tvivlstilfælde eller forbehold i den lægelige vurdering ikke i sig selv fører til sygedagpengestop
  • Afslag på forlængelse af sygedagpenge forudsætter, at kommunen kan godtgøre, at betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt

Du kan læse mere her: 

Det mener Kræftens Bekæmpelse om sygedagpenge

’Et forvaltningsretligt mareridt’
Magtfordrejning er et lidt bøvlet, men ikke desto mindre vigtigt begreb i forvaltningsretten. Magtfordrejning er forbudt og betyder kort sagt, når kommunale og statslige myndigheder benytter deres beføjelser til at opnå andre formål end dem, som politikerne ønskede at opnå, da de vedtog loven.

Det betyder blandt andet, at en offentlig myndighed ikke må inddrage økonomiske overvejelser, når den træffer afgørelser. F.eks. vil det være usagligt, hvis en kommune nægter en person en social ydelse under henvisning til at kommunen mangler penge.

Men Louise Schelde Frederiksen mener, at der i dag sker en slags indirekte økonomisk magtfordrejning på jobcentrene, hvor sagsbehandlerne ifølge juristen for ofte vælger den billigste, men ikke nødvendigvis bedste løsning for borgeren.

- Det er et forvaltningsretligt mareridt, at kommunerne både skal bevilge sygedagpengene og samtidig betale regningen. I de fleste andre sammenhænge gør man af indlysende grunde alt for at undgå, at bevillingskompetencer og betalingskompetencer er samlet samme sted.

- Jeg kan slet ikke forstå, at man kan forsvare reglerne, som de ser ud i dag. Der er stort behov for et tværsektorielt system, hvor borgerne ikke skal tvivle på, om kommunens økonomiske interesser har spillet en rolle i sagsbehandlingen, siger hun.