Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forskere sætter tal på risiko for ny kræft efter behandling for lymfekræft

07-09-2023
Personer, der er blevet behandlet med højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation, har en øget risiko for senere i livet at få leukæmi og hudkræft. Det viser en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har støttet, og som bidrager med vigtig ny viden om kræftbehandling og senfølger.

- Lymfekræftpatienter kan heldigvis leve længe efter intensiv behandling, og derfor er det vigtigt at vide, hvilke senfølger de kan risikere at få  på lang sigt, siger læge og forsker TrineTrab. Foto: Privat

Overordnet er risikoen for ny kræft dobbelt så høj, hvis man har fået behandling med højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation mod lymfekræft, sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Det viser en ny dansk undersøgelse, der netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Lancet Haematology.

Mere konkret viser undersøgelsen, at der er en øget risiko for akut myeloid leukæmi, myelodysplastisk syndrom, som kan være et forstadie til leukæmi, samt almindelig hudkræft. Der er ikke en øget risiko for andre kræftformer.

Studiet bidrager til at kortlægge risikoen for senfølger efter behandling med lymfekræft - noget, man ikke tidligere har haft præcise tal på, siger Trine Trab, der er læge og forsker ved Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet. Hun er førsteforfatter til undersøgelsen sammen med Joachim Bæch, der er læge og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitetshospital.

-  Vi er mest bekymrede for risikoen for akut myeloid leukæmi, som er en alvorlig sygdom med høj dødelighed. Til gengæld er det positivt, at der ikke findes en øget risiko for andre kræftformer, hvilket er vigtig ny viden, siger Trine Trab.

- Vi vidste godt, at intensiv behandling med kemoterapi kan føre til ny kræft senere i livet, men vi har ikke vidst, hvor stor risikoen er. Nu har vi mere præcise tal på risikoen ved den standardbehandling, vi giver i dag. Samtidig forskes der i nye avancerede behandlinger mod lymfekræft, og derfor har vi brug for at kunne sammenligne behandlingerne med hinanden, både i forhold til virkning og komplikationer for at vælge den rigtige behandling til den rigtige patient i fremtiden, uddyber hun.

Patienterne er fulgt op til 17 år efter lymfekræft

Undersøgelsen omfatter 803 danske patienter med forskellige former for lymfekræft. Alle har modtaget behandling med højdosis kemoterapi samt autolog stamcelletransplantation, som sker ved hjælp af patientens egne stamceller.

Forskerne har fulgt op på patienterne i op til 17 år efter kræftdiagnosen for at se, om de blev ramt af en ny kræftsygdom, og har sammenlignet dem med den almindelige befolkning, matchet på køn og alder.

Resultaterne viser, at 129 ud af de 803 patienter med lymfekræft havde udviklet en ny kræftsygdom. Heraf var 47 almindelig hudkræft, mens 27 var myelodysplastisk syndrom eller akut myeloid leukæmi.

- Når vi ser på myelodysplastisk syndrom og akut myeloid leukæmi, svarer det til, at efter 15 år vil fem procent af de tidligere lymfekræftpatienter være ramt af disse sygdomme, mod 0,3 pct. af en baggrundsbefolkning med samme alder og køn. Derudover var der 55 tilfælde af andre kræftformer, men når man sammenlignede over tid med baggrundsbefolkningen, var der altså ikke en overhyppighed af disse andre kræftformer, forklarer Trine Trab.

Når det gælder hudkræft, er forekomsten efter ti års opfølgning på 8 pct. blandt patienterne, der tidligere er behandlet for lymfekræft, sammenlignet med 4 pct. i baggrundsbefolkningen. Selv om hudkræft kan være generende, er det ikke en dødelig sygdom.

Undersøgelsen viser desuden, at alder er en risikofaktor for ny kræftsygdom efter behandlingen. Det vil sige, at jo ældre patienten er, når behandlingen gives, desto større risikoen for at få ny kræft senere i livet.

Vigtig viden for lymfekræftpatienter

Trine Trab understreger, at den nye viden kan bruges til at informere patienter og til at tage højde for risikoen for senfølger.

- Nu ved vi, hvilke senfølger vi skal fokusere på, så vi kan forebygge og opdage ny kræft så tidligt som muligt, siger hun.

- Lymfekræftpatienter kan heldigvis leve længe efter intensiv behandling med kemoterapi og stamcelletransplantation, og derfor er der mere fokus på, hvad der sker efter behandlingen, og her er det vigtigt at vide, hvilke senfølger de kan risikere at få af behandlingen på lang sigt. Når nye kræftbehandlinger undersøges, kan vi sammenligne virkning og risiko ved de enkelte behandlinger og tilpasse behandlingen til den enkelte patient, siger Trine Trab.

Find resultaterne her: Trab T & Baech J et al: Second primary malignancies after high dose chemotherapy with autologous stem cell transplant for lymphoma: A Danish retrospective population-based cohort study. Lancet Haematology 2023 Sept. 06, DOI:https://doi.org/10.1016/S2352-3026(23)00212-0

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Den nye undersøgelse er finansieret via Kræftens Bekæmpelses støtte til Tarec Christoffer El-Galaly, der er klinisk professor ved Aalborg Universitet og overlæge på Hæmatologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Han er siden 2021 ansat i et professorat støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Foto: Lene Pedersen/Region Nordjylland