Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Fire barndomsveninder svinger saksen for Knæk Cancer

10-10-2023
Lærke, Caroline, Frederikke og Caroline på 21 år har fulgtes siden folkeskolen. De er alle fire blevet frisører. Og de har alle haft kræft inde på livet i større eller mindre grad. Derfor har de fire veninder oprettet en indsamling til fordel for dette års Knæk Cancer. De klipper hår i den gode sags tjeneste – og det går over alt forventning.
Lærke, Caroline, Frederikke og Caroline på 21 år samler ind til Knæk Cancer ved at klippe hår.

Lærke, Caroline, Frederikke og Caroline har fulgtes siden folkeskolen. I dag er de alle frisører og har valgt at samle ind til Knæk Cancer ved at klippe hår.

De sidste tre år har Lærke Gross, Caroline Gro Nielsen, Frederikke Høllemkær Klavsen og Caroline Hylleberg samlet ind i fællesskab til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling i deres barndomsby Struer i Vestjylland. Men de ville gerne gøre noget mere for kræftsagen, og sådan blev deres Knæk Cancer-indsamling født.

Alle fire veninder er udannet eller næsten færdige som frisører. Derfor var det nærliggende for dem at bruge deres talent for at klippe hår som motor for at samle penge ind. De satte et kryds i kalenderen allerede efter Landsindsamlingen i april og gik derefter i gang med planlægningen.

- Da først ideen var født, delte vi opgaverne imellem os. Vi oplevede en kæmpe opbakning fra vores netværk fra starten lige fra at låne en frisørsalon kvit og frit til at handle snacks og sodavand ind til dagen med rabat, fortæller Lærke.

Læs hele historien om pigerne indsamling og årsagen til, at de har valgt at samle ind til Knæk Cancer: 

Fire barndomsveninder svinger saksen for Knæk Cancer