Debat: Kræftens Bekæmpelse kræver politisk handling

Debatindlæg af Mette Lolk Hanak, forebyggelsesschef i Kræftens Bekæmpelse. Indlægget er blevet bragt i Berlingske 5. september 2023.

I Danmark lever mænd i gennemsnit til de er knap 80 år. Kvinder omkring fire år længere. Det er trods alt lang tid, tænker du måske. Og det er det da også. Især i lyset af, at det for bare få generationer siden så helt anderledes ud.

Men sammenlignet med andre omkring os, er vores levealder på ingen måde imponerende. Mens kvinderne i Spanien og Schweiz er i superligaen med middellevetider på 86-87 år, ligger Danmark noget længere nede ad ranglisten, ifølge tal fra OECD. Også vores naboer i Norge og Sverige, hvor levevilkår og samfundsopbygning ligner vores, lever henholdsvis 1,5 og 1,2 år længere en os.

»Er det ikke bare tør statistik? Hvad betyder et par år fra eller til i det store spil?« er der måske nogen, der vil indvende. Prøv at sige det til den kvinde, der mister sin mand lige dér, hvor de skulle nyde pensionistlivet og deres børnebørn sammen. For tabet i leveår er ikke ligeligt fordelt mellem os.

Giv os en national vision
Usundheden rammer skævt. Det er især dem med lave indkomster og korte uddannelser, der dør for tidligt på grund af sygdomme, som kunne være undgået. Nogle dør allerede af en blodprop som 60-årige. Her er det ikke et par år fra eller til. For nogle er det en fjerdedel af livet, der forsvinder.

De sidste 30 år har vi godt vidst, hvad hovedårsagen til vores dårlige middellevetid er: I Danmark lever vi for usundt. Mere usundt end i mange andre lande. Vores tabte leveår skyldes rygning og alkohol, men også fysisk inaktivitet og overvægt spiller en væsentlig rolle. Kort og godt får for mange af os for meget fadøl, tobak og pølse, og for lidt grønt, groft og bevægelse.

På klimaområdet arbejder man politisk for en grøn omstilling. Et næsten samlet folketing er blevet enige om en ambitiøs og bindende klimalov, der fastsætter klare og forpligtende mål.

På samme måde mener jeg, vi burde arbejde for en sund omstilling. Vi kan ikke nøjes med at oplyse, rådgive og anbefale os ud af sundhedsproblemerne og uligheden i sundhed. Vi mangler en national vision og en sammenhængende plan for folkesundheden med klokkeklare mål for, hvor man vil hen med sundheden i Danmark. Hvor meget vil vi øge middellevetiden? Hvor meget skal andelen af rygere falde? Hvor meget alkohol skal vores børn drikke? Hvor stor en ulighed i sundhed vil vi acceptere?

Alene for kræft kunne vi undgå 40 tilfælde hver dag ved at forebygge usund livsstil. Dertil kommer tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, lungelidelser, diabetes osv. Ifølge Sundhedsstyrelsens nyeste sygdomsbyrderapport skyldes det største tab i vores middellevetid rygning. Hvis ingen røg, ville mænd i gennemsnit kunne lægge 44 måneder til deres liv og kvinder 37. Men også for lidt bevægelse i fritiden, alkohol, usund kost og overvægt trækker værdifulde måneder fra livslængden.

Vi gør intet
Så vi ved det godt. Men har nogen gjort noget ved det? Det korte svar er nej. Ikke nok i hvert fald. Vi mangler politikere, der tør bruge den viden, vi har. Det er ellers ikke, fordi det har skortet på kloge anbefalinger til en mere effektiv forebyggelsespolitik for eksempel fra den hedengangne Forebyggelseskommission. De fleste anbefalinger har man bare ikke lyttet til.

Noget er der dog sket. Prisen på tobak er steget, og i 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget en tiltrængt plan for at forebygge rygning hos især børn og unge. Det var modigt, og jeg tror ikke, der i dag er ret mange, der har noget imod røgfri skoletid, reklamefri cigaretpakker og tobak skjult ved kassen i butikken.

Men det er bare ikke nok. Derfor glæder jeg mig over, at der op til sommerferien igen kom gang i forhandlinger om forebyggelse på Christiansborg. Der er nok at tage fat på.

For rygning er stadig udbredt og har nu fået følgeskab af utallige nye nikotinprodukter. Unge under 18 år kan stadig fuldt lovligt gå ind i en butik og fylde indkøbsvognen med øl, breezers, Mokaï og andre produkter designet til at gøre det nemmere for nye brugere at hoppe ombord i den danske alkoholkultur. Danmark er det eneste land i verden, hvor man kan være »pinligt ædru«. Det siger vist alt om vores forhold til alkohol.

I kombination med vores rekordstore hang til slik, snacks og sodavand er vores sundhed voldsomt udfordret. Vi kan meget vel se ind i en fremtid, hvor de nye generationer vil have udsigt til et kortere liv end os. Den udvikling ser man allerede i USA.

Alligevel er der politisk modstand og tøven, når Kræftens Bekæmpelse og en lang række andre organisationer og eksperter foreslår at sætte handling bag aldersgrænsen for køb af alkohol op til 18 år. Heller ikke, når det kommer til prisregulering af fødevarer og begrænsning af markedsføring af usund mad, er der megen lydhørhed. Selv højere priser på tobak, der ubetvivleligt vil få færre til at ryge, er politikerne lunkne overfor.

Kvaliteten af de levede år
Nogle vil måske spørge: Hvorfor er det egentlig så vigtigt, at vi bliver ældre og ældre? Jagter vi formålsløst det evige liv uden at vide, hvad vi skal bruge de ekstra år til?

I forebyggelsesbranchen hører vi jævnligt den holdning, at »jeg vil da meget hellere have et kort liv med fuld plade på nydelse og fest, frem for et langt liv med spelt, postevand og gulerødder«. Det sunde bliver set som det kedelige, og det usunde som det sjove.

Men for langt de fleste står valget ikke mellem at leve stærkt, dø ung og blive et smukt lig og at leve kedeligt og dø gammel og grim på plejehjem. Bag tallene for middellevetid gemmer der sig nemlig nogle andre tal. Og det er tallene for år med sygdom og nedsat livskvalitet.

Forkert livsstil sætter sig i kroppen og piner den i mange år, før man dør. Nogle mennesker er bundet til et iltapparat og frygter det næste kvælningsanfald, fordi deres lunger er skadede af tobak. Andre kæmper med at bevæge sig frit, fordi led er ødelagt af at bære på for tung en vægt. Og så er der dem, der har brug for hjælp til at spise og blive vasket, fordi en blodprop har ramt deres hjernefunktion.

De fleste mennesker i de her situationer ville utvivlsomt leve deres liv anderledes, hvis de kunne skrue tiden tilbage.

Mange forebyggelsesindsatser har fokuseret på at fortælle os, hvordan vi lever sundt. Men oplysning alene gør det ikke. I dag ved vi godt, at rygning er skadeligt, at vi skal motionere og spise sundt. Men den viden er desværre ikke altid nok til, at vi formår at gøre det.

Igen og igen bliver vi trukket i den forkerte retning. Det sker, når snacks på tilbud springer os i møde, så snart vi kommer ind i et supermarked. Når en flaske sodavand er billigere end en flaske vand. Når computerspil og sociale medier hiver børn og unge væk fra fodboldbanen og legen med kammeraterne efter skole. Når intentionen om rygestop går i vasken, fordi kollegerne samler sig om cigaretterne i pausen.

Det er ikke kun det enkelte menneske, der skal tage sig selv i nakken og leve sundere. Det er også politikerne, der skal tage arbejdshandskerne på og sørge for rammer, der gør det nemmere at leve sundere.

I Danmark har vi alle forudsætninger for at leve godt til en høj alder. Vi er et rigt samfund med fri adgang til de fleste sundhedsydelser. Derfor bør vi ikke finde os i, at vi går glip af gode leveår. Der er akut brug for en plan for sund omstilling – det er helt nødvendigt, hvis vi skal score flere gode leveår og rykke frem på ranglisten.