Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kvinder skal hjælpes med senfølger efter livmoderhalskræft
Efter livmoderhalskræft risikerer nogle kvinder senfølger som kan have stor betydning for deres dagligdag. En ny undersøgelse skal indsamle viden om senfølgerne. Modelfoto: Adobe Stock
For nogle kvinder bliver livet efter behandling for livmoderhalskræft ikke det samme. Selv om kræften er væk, oplever nogle en hverdag med smerter, seksuelle problemer eller lymfødem. Andre får vanskeligheder med vandladning eller med tarmens funktion. Det kan f.eks. betyde at de meget pludseligt skal på toilettet. For nogle er senfølgerne så slemme, at de dårligt tør gå udenfor deres hjem.
Men sådan behøver det ikke være. I dag ved man allerede meget om, hvordan man behandler senfølger efter kræft, og i en ny spørgeskemaundersøgelse vil forskere indsamle mere viden, der potentielt kan bidrage til at gøre tilbuddene endnu bedre i fremtiden. Det forklarer postdoc Gunn Ammitzbøll fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning:
Forsker Gunn Ammitzbøll håber, at undersøgelsen både giver viden om hvor mange der har senfølger, og om hvilke senfølger man risikerer ved forskellige behandlinger. Foto: Privat
- Vi ønsker både at få mere viden om, hvor mange der har senfølger, og om hvilke senfølger man risikerer ved forskellige behandlinger. Den viden kan bruges til at vælge den mest effektive behandling med færrest senfølger. Og det, at man som patient på forhånd er informeret om, hvilke senfølger man risikerer, kan være en fordel. Både fordi man så er forberedt mentalt, og fordi man kan være opmærksom på, om senfølgerne opstår og kan opsøge hjælp, hvis det sker, siger hun.
Læs om Conni, som i flere år levede med senfølger efter strålebehandling i underlivet, før hun fik hjælp:
’Jeg vidste præcist, hvor de offentlige toiletter lå i Roskilde’
Bag undersøgelsen står Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne, som blev oprettet med støtte fra Knæk Cancer i 2017. Her arbejder lektor Therese Juul tæt sammen med Gunn Ammitzbøll om projektet, der bliver udført i et bredt, tværfagligt samarbejde mellem et stort antal forskere og klinikere fra mange specialer.
Læs mere om livmoderhalskræft og hvordan sygdommen behandles
Viden skal deles på tværs af diagnoser
De første spørgeskemaer blev sendt ud før sommerferien via e-Boks. Indtil videre har omkring halvdelen af de kvinder, der har haft livmoderhalskræft, og som har fået spørgeskemaet, svaret på det. I kontrolgruppen, som består af kvinder, der ikke har haft livmoderhalskræft, har omkring 20 procent svaret.
Danmarks første store undersøgelse om senfølger efter livmoderhalskræft
Forskerne har fået flere henvendelser fra kvinder, der fortæller, at det med spørgeskemaet er første gang, de oplever, at der bliver spurgt om deres senfølger.
Ifølge forskerne er en af forklaringerne den manglende viden om, hvor udbredte senfølgerne er, og hvilke typer senfølger, der kan opstå i både underlivet og bækkenet, men også generelt i kroppen. Fordi senfølgerne går på tværs af flere lægefaglige specialer, bliver det vanskeligere for patienterne at få adgang til specialisternes viden. Så hvis en kvinde med livmoderhalskræft f.eks. har problemer med tarmfunktionen, kan der meget vel ligge erfaringer fra behandling af tarmkræftpatienter, som kunne komme hende til gavn, men som ikke bliver sat i spil.
Forsker Therese Juul håber, at endnu flere vil udfylde spørgeskemaet, som bliver sendt ud via e-Boks. Foto: Aarhus Universitetshospital.
- Meget af den viden, vi har i dag, bliver ikke brugt godt nok på tværs af de specialer der varetager behandlingen af kræftpatienter. Men det håber vi at kunne ændre i fremtiden, bl.a. ved at få mere viden om, hvilke senfølger kvinder, der er behandlet for livmoderhalskræft oplever, og ved at skabe større opmærksomhed om problemerne, siger Therese Juul.
Håber mange vil svare
I de kommende måneder bliver der stadig sendt spørgeskemaer ud via e-Boks, og for dem der har fået et, er det stadig muligt at deltage. Det håber forskerne, at mange vil gøre:
- Vi er så taknemmelige for alle dem, der hidtil har svaret. Men vi håber, at endnu flere vil tage sig tid til at udfylde spørgeskemaet. Det gælder både kvinder som har haft livmoderhalskræft - uanset om de har senfølger eller ej, og dem, der er inviteret med som kontrolgruppe, siger Therese Juul.
Flere kvinder overlever livmoderhalskræft, blandt andet takket være forskning:
Aarhus sætter nye standarder for behandling af livmoderhalskræft
Hun forklarer at kontrolgruppen også er yderst vigtig. Seksuelle problemer, smerter eller inkontinens findes nemlig også blandt kvinder, der ikke har haft livmoderhalskræft. Kontrolgruppen i forsøget gør det muligt at se, hvor meget hyppigere disse problemer er blandt kvinder med livmoderhalskræft i forhold til resten af befolkningen, og det er meget vigtigt for forskerne at tage med i betragtning, når man skal tolke studiets resultater.
Mød Gunn Ammitzbøll i Go' Morgen Danmark
Vil du se mere om undersøgelsen og om senfølger efter livmoderhalskræft? Så følg med på TV 2, torsdag 26. oktober, hvor Gunn Ammitzbøll deltager i Go Morgen Danmark sammen med en kvinde, der lever med senfølger efter kræft i underlivet.
Se, hvad pengene fra Knæk Cancer går til og hvordan du støtter
Pengene, som danskerne giver til Knæk Cancer, går hvert år til en række forskningsprojekter. På denne side kan du læse om nogle af dem, og hvis du har lyst, kan du støtte indsamlingen: