Hvidbog og responsum: Social ulighed i Kræft i Danmark, 2. udgave

Hvidbog og responsum

Social ulighed i kræft i Danmark, 2. udgave

Der er social ulighed i alle aspekter af et kræftforløb. Det bliver der slået en stor streg under i denne 2. udgave af Kræftens Bekæmpelses Hvidbog ’Social Ulighed i Kræft i Danmark’, der giver et systematisk overblik over viden fra i alt 208 danske undersøgelser - heraf er 74 nye i forhold til 1. udgave. Hvidbogen peger desuden på, at viden om social ulighed i kræft i Danmark er både hullet og forældet. I et responsum (ekspert udtalelse) til hvidbogen peger Finn Diderichsen på, hvordan embedsmænd og politikere kan prioritere arbejdet med at reducere ulighed.

Hvis du har kort uddannelse, lav indkomst, eller bor alene, har du større risiko for at klare dig dårligere igennem et kræftforløb end bedre stillede kræftpatienter.

Det viste den første hvidbog om social ulighed i kræft i Danmark, som Kræftens Bekæmpelse udgav i 2019. I denne opdaterede udgave af ’Social Ulighed i kræft i Danmark’, der inkluderer 74 nye undersøgelser, bliver der slået en stor streg under konklusionen. Der er ulighed i alle aspekter af et kræftforløb: fra forekomst, screeningsdeltagelse og behandling, til senfølger, erhvervstilknytning og overlevelse. Således ser det ud til, at kræftpatienter med kort uddannelse, lav indkomst eller patienter, der bor alene, ikke har samme gavn af tiltag i den primære forebyggelse, diagnostik, behandling og efterløb, som bedre stillede kræftpatienter. I hvidbogen peges desuden på en lang række forhold, der kan bidrage til at forstå disse uligheder.

Gennemgangen af litteraturen viser også, at der stadig er huller i vores viden om social ulighed i kræft og at meget af den viden vi har, er forældet. Blandt andet er der kun få undersøgelser, der belyser social ulighed i tiden fra første symptom på kræft og frem til diagnosen og undersøgelser af f.eks. rehabilitering er baseret på patienter, der modtog rehabilitering for 10-15 år siden.

Der er ligeledes begrænset viden om virksomme interventioner, der kan modvirke den ulighed der ses i kræftforløbet, dette bør dog ikke forhindre en målrettet indsats for at forebygge ulighed i livsstilsfaktorer og sikre større fleksibilitet i sundhedsvæsenet, der kan favne patienters forskellige forudsætninger. Herudover peger hvidbogen på, at der er et stort behov for en mere systematisk monitorering af hvilke grupper af patienter der bruger og har gavn af sundhedstiltag.

Det kræver en bred indsats at modarbejde den systematiske ulighed der ses i hele kræftforløbet og i sundhed generelt. For at diskutere hvordan dette arbejde kan gribes an, har professor Finn Diderichsen skrevet et responsum til denne 2. udgave af hvidbogen - en ekspertvurdering af hvordan embedsmænd og politikere, kan prioritere arbejdet med at reducere ulighed i kræft og i sundhed generelt, i kommune, sundhedsklynge eller region.

Læs Hvidbogen

Læs Responsum

Læs hvidbogen på engelsk / Whitepaper 2023