Til forsiden
Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
Til fagfolk
Populære sider

Her kan du se de mest populære sider blandt fagfolk på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Debat: Senfølger bør tænkes ind både før, under og efter kræftbehandlingen

11-12-2023
Der er behov for et langt stærkere fokus på senfølger i sundhedsvæsenet, så patienterne informeres tidligt og oplever god hjælp og støtte til at komme tilbage til livet efter kræft.

Debatindlægget er bragt i Dagens Medicin 11. december 2023

3.070 kræftpatienter har i den nyeste af Kræftens Bekæmpelses store og tilbagevendende Barometerundersøgelser delt deres oplevelser med at være patient i sundhedsvæsenet under udredning og behandling. 

Undersøgelsen er offentliggjort fredag 8. 12 og indeholder vigtig viden for fagfolk i sundhedsvæsenet. Den viser bl.a., at 74 pct.  af kræftpatienterne slås med gener, som fylder i deres hverdag fire til otte måneder efter behandlingen. Det kan f.eks. være angst, smerter, åndenød, træthed eller inkontinens. Hver fjerde patient angiver, at de manglede information om mulige senfølger før deres behandling.

Senfølger skal tænkes ind både før, under og efter kræftbehandlingen, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse

I foråret 2024 offentliggør vi endnu en stor undersøgelse, hvor vi har spurgt patienterne om deres oplevelse af senfølger 2,5 år efter diagnosen. Men vi kan allerede i den aktuelle undersøgelse se, at en alt for stor del af kræftpatienterne ikke får opfyldt deres behov for hjælp til deres gener.

Over halvdelen af de patienter der oplever fysiske gener svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke får hjælp til disse. 70 pct.  savner hjælp til psykiske gener. Værst er det for de patienter, som døjer med seksuelle gener – her oplever 77 pct. ikke at få den hjælp, de har behov for.

Med den ny-lancerede Barometerundersøgelse - og dens utal af oplevelser fra patienterne in mente - opfordrer vi til, at man på sygehuset tidligt og allerede ved samtalen om behandlingsvalg informerer om de mulige senfølger. Senfølger skal tænkes ind både før, under og efter kræftbehandlingen, og patienterne bør have løbende information, så de ved, hvad senfølger er, hvad de skal være opmærksomme på, og hvor de skal henvende sig for at få hjælp, når behandlingen er afsluttet. Det er vigtigt, fordi senfølger også kan opstå lang tid efter kræftbehandlingen er afsluttet.

På 10 år er antallet af danskere, der lever med eller efter kræft, steget med næsten 50 pct.  I dag lever mere end 385.000 mennesker med eller efter kræft. Den udvikling kan især forklares med, at befolkningen bliver ældre, og at sundhedsvæsenet hele tiden bliver bedre til at diagnosticere og behandle kræft. Det er meget positivt, men det betyder samtidig, at flere har et hverdagsliv med generende senfølger som kan have indvirkning på livskvaliteten og muligheden for at vende tilbage til arbejdslivet.

Det er voldsomt og kalder på handling. Derfor er vi i Kræftens Bekæmpelse glade for, at senfølger skal indgå i Kræftplan V

Pernille Slebsager, Afdelingschef Kræftens Bekæmpelse

Vi står efterhånden på meget solid viden om omfanget af senfølger. Senest har den store SEQUEL-undersøgelse blandt 28.000 kræftoverlevere, som Kræftens Bekæmpelse og Sjællands Universitetshospital for nylig offentliggjorde, vist, at mange patienter slås med senfølger helt op til 12 år efter deres kræftbehandling.

Det er voldsomt og kalder på handling. Derfor er vi i Kræftens Bekæmpelse glade for, at senfølger skal indgå i Kræftplan V. Vi håber, at Kræftplan V kan skabe en mere solid organisatorisk ramme, så det gøres tydeligere, hvilken del af opgaven der skal løses på henholdsvis hospitaler, i kommuner og i praksissektoren.

Det er vigtigt, at der etableres ensartet hjælp til senfølger over hele landet. Sådan er det desværre ikke i dag og det skylder vi alle patienter med senfølger.

Pernille Slebsager, afdelingschef,
Kræftens Bekæmpelse.

Sidst ændret: 11.12.2023


Af Didder Oppermann

Tilbage til oversigten